Scandi_sense_logo_500x500px[2].png
 
 

 
 
Du behøver ikke spise op.jpg

#mentorimadogpsyke #sultogmæthed #børnogspisning #godevaner #lyttildinkrop #dinklogekrop #tankekost #senseslankmedfornuft #sensekost #scandisense

Du har sikkert hørt noget andet: Det er uhøfligt ikke at spise op - Tænk på de små børn i Afrika - Det er noget madspild!

Og måske har du ikke blot hørt noget andet. Du tænker selv sådan - det er du jo opdraget til - og derfor giver du det ukritisk videre til dine børn.

Men hvorfor skal vi egentlig spise op, hvis vi ikke er sultne? Og hvorfor lære vores børn at fortsætte ud over det, deres krop fortæller dem, er passende?

Vi er alle født med en helt naturlig evne til at kunne mærke sult og mæthed. Perioder med kure - hvor vi har sultet os selv - og perioder med overspisning - hvor vi har givet los og spist alt det, vi ikke måtte under kuren, har dog for nogle af os betydet, at vi har mistet kontakten med vores sult- og mæthedsfornemmelse.

Derfor er det også så vigtigt, at du ikke forstyrrer denne evne hos dine børn. Når de pludselig ikke kan spise mere, så ros dem for at lytte til kroppen. Og hjælp dem så med ikke at få øst mere op på tallerkenen, end de kan spise til det næste måltid. Hjælp dem fx ved at sige: “Kan du huske i går, hvor du tog en kæmpe portion og ikke kunne spise det hele. Prøv at tage lidt mindre i dag. Fx nøjes med to kartofler og en frikadelle. Du kan altid få en ekstra portion, hvis du er mere sulten”.

Du kan altså stadig nå at ændre kurs overfor dine børn. Så gør det! Men hvad med dig selv? Den gode nyhed er, at kontakten til kroppen kan genindlæres. Det er aldrig for sent. Det kræver dog, at du bevidst arbejder med at registrere sult- og mæthed over en længere periode. Et effektivt værktøj til dette er at begynde at bruge et sult- og mæthedsbarometer. På tankekost.dk kan du helt gratis hente vores sult- og mæthedspendul, som vi kalder det.

Læs mere om pendulet her.

Kh.
Psykolog Lotte Quist Michaelsen & VaneCoach Jørgen Michaelsen

Sense Premium Konsulenter og Mentorer i mad & psyke™️
ScandiSense