Scandi_sense_logo_500x500px[2].png

INTERVIEW

JOAN JUSTESEN


Jeg har sagt endegyldigt farvel til restriktiv spisning
— Joan Justesen

 
 

Hvorfor valgte du Mad & Psyke Mentoruddannelsen med speciale i Sense?
Jeg valgte i første omgang Mad og Psyke Mentoruddannelsen af faglige grunde. Jeg er kostvejleder og Sense Premium Konsulent og har arbejdet med kost og vægttab i 10 år. Jeg ved, at vejen til varigt vægttab går igennem hovedet, og ønskede flere værktøjer til min undervisning og vejledning. Personligt håbede jeg at få lidt indsigt i, hvordan jeg kunne lære at slippe kontrollen uden at miste mig selv. Jeg har igennem det mest af mit voksenliv været på rigtig mange slankekure med efterfølgende vægtøgning igen. Et liv med yoyovægt. Jeg havde vænnet mig til, at mine tanker altid handlede om mad, enten hvad jeg skulle spise, eller ikke burde spise!

Hvilken betydning har uddannelsen haft for dig - personligt og professionelt?
Personligt har uddannelsen bidraget til, at jeg allerede fra første gang fik øjnene op for mine ”skjulte” vaner, og at alt det, jeg har kæmpet med det meste af mit liv i virkeligheden handlede så uendeligt lidt om mad. Lotte og Jørgen er fantastiske til at skabe et rum for fortrolighed, åbenhed og udvikling. Jeg har nu valgt at sige endegyldigt farvel til restriktiv spisning, og i stedet har jeg fundet ud af, hvordan jeg kan få ro på uden at dulme mig med mad.  Jeg er blevet nysgerrig på, hvad jeg egentlig godt kan lide fremfor bare at gå ”all-in” og spise ukritisk. Jeg har fået øjnene op for, at det her kan lykkes... også for mig, og at min kamp med maden er slut. Jeg arbejder stadig videre og hviler i, at det er ok ikke at være helt fixet!

Professionelt har jeg udvidet mine individuelle vejledninger og forløb, sådan at man nu både kan blive vejledt i kost og/eller mere specifikt i de mentale udfordringer. Min undervisning bærer altid præg af min mentoruddannelse, og jeg elsker, når jeg kan mærke, at mine klienter rykker sig mentalt. Jeg vejleder nu både i vægttab og vægtøgning samt vægtvedligehold. Fælles for alle kan være et forstyrret forhold til mad, vægt og krop.

Har dit forhold til mad, krop og vægt ændret sig i løbet af uddannelsen?
Jeg synes, jeg har fået et helt andet forhold til mig selv i løbet af uddannelsen, men også efterfølgende i det netværk vi har. Et netværk, hvor der er en usædvanlig fortrolighed, god sparring samt høj faglighed. 

Jeg er blevet opmærksom på mine udfordringer og blokeringer i forhold til mad, krop og vægt og kan uden at dømme mig selv acceptere og anerkende de tanker, jeg ind imellem stadig får. 

Har du fået nogle brugbare redskaber i løbet af uddannelsen?
Jeg har fået masser af brugbare redskaber under uddannelsen. Værktøjer, som jeg anvender dagligt både over for klienter, men også over for mig selv i processen imellem mad og psyke. Bl.a. ScandiSense’ sult- og mæthedspendul, hvor jeg drager stor nytte af at definere sult og de forskellige grader af mæthed. En af mine kursister sagde forleden, at det bedste var, at hun nu var blevet ven med sin sult!

Vil du anbefale Mad & Psyke Mentoruddannelsen til andre? Og hvem, tror du, vil få noget ud af at deltage?
Jeg vil absolut anbefale uddannelsen til andre. Jeg kunne ønske, at alle, der arbejder med mennesker i forhold til vægttab, ville prioritere denne uddannelse. 

Hvordan vil du i fremtiden bruge Mad & Psyke Mentoruddannelsen?

Jeg vil fortsætte med at bruge min viden og erfaring fra uddannelsen til videreudvikling af min virksomhed. Jeg har flere spændende ting under opsejling, bl.a. weekendkurser. 

 
 

Du kan finde Joan Justesen i Middelfart, Jelling og Vejle og læse mere om hende her:

joanjustesen.dk

Facebok.com/Joan Justesen - sund og slank med fornuft