Scandi_sense_logo_500x500px[2].png

 
PRESSEMEDDELELSE

Ny virksomhed vil give sund håndsrækning til danske arbejdspladser


Måske har du hørt om kostredskabet Sense, der inden for de seneste år har taget Danmark med storm? Nu præsenterer folkene bag et nyt koncept, særligt målrettet erhvervslivet. Navnet er ScandiSense.

Sundhed bliver lettere sammen. Det ved de hos den nyetablerede virksomhed ScandiSense, der tilbyder sundhedsrelaterede ydelser og forløb til virksomheder, organisationer, institutioner og kommuner over hele landet. Forløbene bliver skræddersyede til den enkelte virksomheds behov. 

En investering, der betaler sig 
Udgangspunktet for ScandiSense er, at selv små vaneændringer kan give store resultater. Administrerende direktør Jørgen Michaelsen fortæller:

”Vi ser på sundhed som en helhed, der trækker tråde ind i mange dele af menneskets liv. Det giver derfor mening at tale om både fysisk, mental og social sundhed og at inddrage alle tre dele, når vi arbejder med at finde vejen til et sundere liv. Heldigvis ved vi, at selv helt små ændringer i dagligdagens vaner kan føre til store resultater, der kan gavne såvel det enkelte menneske som arbejdspladsen.”

IMG_3426.JPG

”Vi er ikke i tvivl om, at en samlet sundhedsindsats på arbejdspladsen er en investering, der betaler sig. Energi- og trivselsniveauet for den enkelte medarbejder vil helt automatisk blive øget, samtidig med at risikoen for livsstilssygdomme vil blive reduceret. Det vil smitte positivt af på medarbejdertilfredsheden, produktiviteten og sygefraværet.”

Stærkt team med bred faglighed
ScandiSense udspringer af kostredskabet Sense og ledes til daglig af administrerende direktør og VaneCoach Jørgen Michaelsen og psykolog Lotte Quist Michaelsen. Med sig i ejerkredsen har de ophavskvinden til Sense Suzy Wengel og professor Jesper Wengel. ScandiSense har desuden et specialiseret fagteam tilknyttet, som de kan trække på, når de enkelte sundhedsforløb skal sammensættes. Teamet består blandt andet af en klinisk diætist, VaneCoaches, opskriftudviklere, kostvejledere og træningsfagligt personale.

Foruden tilbud til erhvervslivet tilbyder ScandiSense uddannelsesforløb, kurser og rådgivning til private. 

Du kan læse mere om ScandiSense på scandisense.dk

For spørgsmål og yderligere information kontakt administrerende direktør Jørgen Michaelsen på telefon 26 25 29 90 eller mail kontakt@scandisense.dk.

Sense er et simpelt redskab til vægttab og vægtvedligeholdelse, der gør det nemt at tilpasse portionsstørrelser efter behov. Håndfuldsystemet danner automatisk grundlag for et blodsukkerstabiliserende måltid. Samtidig er der ikke noget, der er forbudt, og med få justeringer er der plads til at nyde med måde. Man følger ikke en bestemt kostplan, men spiser det, man plejer, blot i tilpassede mængder. Sense-principperne ligger frit tilgængeligt for alle på sensekost.dk. Kostsammensætningen er evidensbaseret.